Tak til Kay Jokil!


D. 1. august 2014 blev Kay Jokil ansat som forstander på Kofoedsminde. Og i går, d. 31. august 2023, var det Kays sidste dag på Kofoedsminde, da der nu venter ham en gylden tid på pension.

Siden Kay Jokil blev forstander, er Kofoedsminde vokset fra at huse omkring 60 beboere til aktuelt ca. 100 beboere og med et samlet medarbejde tal på ca. 500 medarbejdere. Blandt forandringerne har været nye bygninger, et sikret hegn omkring det meste af institutionen og flere sikrede afdelinger. Det har betydet flere år med permanent vækst. of forandringer, som konstant har stillet krav til institutionen som helhed.

I 2018 satte Kay gang i et omfattende reformarbejde af Kofoedsmindes socialpædagogiske indsats. Det har titlen Fælles Praksis. Et uddannelses- og udviklingsforløb, der omfatter hele institutionen, og som løber frem til forventet afslutning i 2023.

Der vil altid være forandringer på en arbejdsplads, og på Kofoedsminde har det i perioder gået meget stærkt. Der er stadig forandringer i gang og undervejs, mens andre er afsluttede. Det afgørende er, at alle på Kofoedsminde har stået sammen om at klare disse forandringer på den bedst mulige måde, og det er jeg meget glad for” – Kay Jokil.

Kofoedsminde takker Kay for mange gode år, og vi ønsker dig al det bedste fremover!

Skriv til os

54 61 08 00