Faglige tilgange og metoder

Kofoedsminde tilrettelægger arbejdet ud fra en individuel tilgang til den enkelte borger. Institutionens specialviden ligger i en årelang erfaring med målgruppen og i at håndtere målgruppens udadreagerende, problematiske adfærd på en specialpædagogisk hensigtsmæssig måde.

På tværs af organisationen bruges følgende faglige tilgange og metoder, som alle medarbejdere uddannes i.

  • Low arousal, en faglig tilgang med fokus på at forebygge konflikters opståen. Formålet er at få stressniveauet ned, som jo ofte er årsag til problemskabende adfærd. Det skaber rum til at arbejde relationelt med borgerens udvikling.
  • BVC (Brøset Violence Checklist) er en metode til vurdere risikoen og sandsynligheden for, at borgeren får en udadreagerende, aggressiv adfærd inden for det næste døgn. Er der risiko for sådan adfærd, beskriver BVCs Interventionsplaner hvordan medarbejderen bedst muligt kan arbejde med borgeren for at hindre eller minimere en problemskabende adfærd.
  • SOAS-R (Staff Observation Aggression Scale – Reviced) bruges til at registrere og analysere aggression og trusler. Registreringen skal sikre, at årsagen til aggressioner og trusler bliver kendt og dokumenteret som grundlag for forebyggelsesindsatsen. Hvis det f.eks. kortlægges, at der opstår mange konflikter i forbindelse med vagtskifte, kan institutionen overveje, hvordan rutinerne omkring vagtskifte tilpasses, så skiftet kommer til at foregå mere skånsomt. Derudover vurderer det enkelte team, hvilke faglige tilgange der er relevante at arbejde efter i forholdet til den enkelte borger.

Tilgange:

  • Anerkendende tilgang, der har fokus på anerkendelse og værdsættelse. Formålet er at motivere til positiv forandring hos den enkelte.
  • Relations pædagogisk tilgang, der har fokus på samspillet mellem mennesker. Formålet er at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid.
  • Det fælles tredje, der har fokus på fællesskabet, det at gøre noget sammen. Det kan være en oplevelse, en arbejdsproces, eller en aktivitet, hvor man i fællesskab udretter noget. Formålet er at arbejde med relationer gennem de sociale interaktioner.
  • Strukturpædagogisk tilgang, der har fokus på at skabe regelmæssighed og struktur i en persons hverdag. Formålet er at gøre dagen overskuelig, forudsigelig og rolig.
  • Ressourceorienteret tilgang, der har fokus på den enkeltes ressourcer. Formålet er at se muligheder frem for begrænsninger i forhold til personens udvikling.
  • Kognitiv tilgang, der har fokus på sammenhængen og den gensidige påvirkning mellem tanker, følelser, krop og handlinger. Formålet er at ændre tanke eller handling og derved opnå mere positive følelser.