Nyt fra forstanderen


Kære alle!

Vi har nu indviet vores nye afdeling – Merkur- og det giver os lidt mere luft i forhold til overbelægningssituationen. 10 nye sikrede pladser i et hus, der er formidabelt flot og godt indrettet!

Vi afholdt først en officiel indvielse, hvor repræsentanter fra Region Sjælland, bygherrerådgivere, entreprenører, politiet, beboere, medarbejdere m.fl. deltog. Formanden for Psykiatri- og handicapudvalget i Region Sjælland – Kirsten Devantier – holdt en rigtig god indvielsestale!

Der var rigtig mange mennesker – og det var en god dag.

Efterfølgende har vi afholdt åbent hus for de lokale uddannelsesinstitutioner (pædagogstuderende og kommende social- og sundhedsassistenter). Der kom ikke så mange – men vi har alligevel efterfølgende fået henvendelser, der handler om  ønsker om at kunne få arbejde på Kofoedsminde.

Samme aften afholdt vi igen åbent hus – denne gang for alle vores naboer i Rødbyhavn. Der kom ca. 125 mennesker samt presse. Det var en rigtig god aften, hvor alle var positive i forhold til og glade for at få lov til at se Kofoedsminde og Merkur.

Tak til “Stjernerne”, som spillede formidabel cafemusik. Og tak til alle de medarbejdere fra Udviklingscentret og Administrationen og afdelingerne, som gjorde de 3 arrangementer mulige.

Og om et går gør vi det hele igen, når vi indvier yderligere 10 sikrede pladser på Kofoedsvej 19 og 21.

Tusind tak allesammen!

Mange hilsner

Kay Jokil

Forstander Kofoedsminde

Skriv til os

54 61 08 00