Kofoedsminde skal indgå i forsøg med jamming
Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann meddelte i denne uge, at Kofoedsminde – sammen med udvalgte fængselsafdelinger i Danmark – skal indgå i et forsøg med jamming. Forsøget bliver målrettet vores afdeling Højbo 2, der i forvejen er specialafdeling for beboere, der kun må have overvåget adgang til mobiltelefoni og internet.
I skrivende stund vides det ikke, hvornår forsøget vil blive igangsat, så derfor fortsætter vi med at oprette detektering af signaler på Højbo 2 og i Udviklingscentret. Denne detektering vil angiveligt nemt kunne konverteres til jamming……
- Jamming er en metode til at forstyrre mobilsignaler, så det ikke er muligt at tale i mobiltelefon eller få adgang til mobilt bredbånd
- Detektering er en metode, der opdager mobiltelefonsamtaler og mobilt baseret internettrafik
Her på Kofoedsminde er det vores vurdering, at jamming vil være langt mere anvendelig i vores daglige praksis end detektering. Så vi imødeser den næste formelle henvendelse fra Social- og Indenrigsministeriet om sagen.
Kay Jokil
Forstander, Kofoedsminde