KOFOEDSMINDE PÅ BESØG I HOLLAND I UGE 22
Kofoedsminde har i næsten ti år haft kontakt med Hogeschool Leiden, Holland hvor man uddanner studerende til en uddannelse, der kan minde om vores pædagoguddannelse. Her har man også et aktivt forskningsmiljø der fokuserer på mennesker med lettere udviklingshandikap og kriminalitet.
I efteråret 2019 havde vi besøg af to af deres medarbejdere, og nu – da vi endelig kom på den anden side af corona – fik vi muligheden for at besøge dem.
Det blev et par interessante dage, hvor vi besøgte institutionen Trajectum i det nordlige Holland og skolen i Leiden.
Trajectum er nærmest en landsby der ligger for sig selv i landlige omgivelser. Her bor der omkring 200 beboere med forskellige problemstillinger og domme, heriblandt en stor del udviklingshæmmede. Stedet kan til en vis grad sammenlignes med Kofoedsminde.
Trajectum arbejder meget systematisk med forskellige former for behandlingsprogrammer som tilpasses de enkelte beboere
I Leiden fik i et bud på hvad det ville sige at være udviklingshæmmet. Gennem et virtual realityprogram, fik man en frustrerende oplevelse af, hvordan man som udviklingshæmmet kan mødes af andre mennesker. I dette tilfælde ved et møde på noget der ligene et offentligt forvaltningskontor. Virtual realityprogrammet anvendes i Holland til at give pædagoger, socialrådgivere og politi en indsigt i hvordan de mennesker de møder, kan opleve situationen. En meget spænende oplevelse, som helt sikkert kunne bruges her i Danmark.
Derudover mødtes vi med studerende og havde senere en dialog om risikobegrebet. Vores opfattelse af risiko gik mere i retning af et begreb der var forbundet til vold og hvordan man kunne forbygge voldI modsætning til dette var der hos vores hollandske kolleger et fokus, der mere rettede sig mod risikoen for at få et dårligt liv og hvordan man så kunne forbygge det.
Der var meget inspiration at hente på turen, og også en erkendelse af, at selvom vi er meget tæt på hinanden både geografisk og kulturelt, er der også på nogle områder store forskelle i den måde vi ser på og takler arbejdet med de domfældte udviklingshæmmede