Kofoedsminde får ny forstander
Pr. 1. august 2023 starter Tina Krintéll som ny forstander på Kofoedsminde.
Tina er 45 år og har de sidste 20 år boet i Sverige. Tina har i en årrække været forstander på en stor institution i Mariannelund, hvor borgerne ifølge dom tvangsbehandles for misbrug. Mange af borgerne har en kriminel baggrund.
Tina kommer med solid ledelseserfaring og er fortrolig med at skulle balancere det retlige og det socialpædagogiske felt i behandling af borgerne.
Tina er oprindelig uddannet socialpædagog. I forbindelse med ansættelsen på Kofoedsminde flytter Tina til Danmark sammen med sin mand, kat og 2 islandske heste.
Kofoedsminde ønsker Tina velkommen!
Kofoedsmindes nuværende forstander Kay Jokil går på velfortjent pension, men fortsætter på Kofoedsminde frem til den 1. september 2023 – i den sidste måned dog ikke som forstander, men som særlig rådgiver.