Job og karriere
Studiejob inden for specialområdet
Vil du lære det særlige specialiserede pædagogiske område at kende på Danmarks eneste sikrede specialinstitution for domsanbragte voksne, psykisk udviklingshæmmede? Start med et studiejob som pædagogisk medarbejder på Kofoedsminde.
Vi er en stor sikret institution for voksne domsanbragte, psykisk udviklingshæmmede. Vi er cirka 500 medarbejdere på vores åbne og sikrede afdelinger.
Du bliver intern afløser til dag- og aftenvagter på forskellige afdelinger - enten i Rødbyhavn eller på Stevns, og primært hver anden weekend. Der er mulighed for fuld tid i dine studiefrie perioder.
Arbejdet består af dagligdagsaktiviteter sammen med beboerne og kræver, at du er aktiv både mentalt og fysisk. Du får en grundig introduktion til arbejdet, inden du arbejder selvstændigt. Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og din opstart sker efter aftale.
Send os en motiveret ansøgning
Personalepolitikker
Vi er en regional institution. Derfor sker arbejdet ud fra Region Sjællands personalepolitikker. Politikkerne er et udtryk for, hvordan Region Sjælland ser arbejdet udfolde sig på en regional arbejdsplads. Der er 4 hjørnesten, der er fokus på:
- Professionelle arbejdsmiljøer
- Vi tager ansvar
- Gensidig respekt
- Omsorg for hinanden.
Kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling fokuserer både på den individuelle læring hos den enkelte ansatte, og på at bidrage til det tværfaglige samarbejde for at udvikle vores overordnede organisatoriske kompetencer.
Vi ser kompetenceudvikling som et fælles ansvar for både ledelse og medarbejdere. Ledelsen har ansvar for at sikre muligheden for, at en aftalt kompetenceudvikling finder sted.
Opdateret tirsdag den 10. dec. 2024