Ingen tegn på overfakturering og besvigelse

Sidst opdateret den 12. september, 2019 kl. 15:50

Pressemeddelelse: Tirsdag d. 10. september 2019
En ekstern revisionsundersøgelse af specialinstitutionen Kofoedsminde viser ikke tegn på kriminelle forhold, som Region Sjælland var bekymret for. Regionen igangsatte undersøgelsen på baggrund af flere anonyme beskyldninger mod institutionen.

​Efter Region Sjælland gennem en årrække havde modtaget anonyme beskyldninger om mulig besvigelse og overfakturering ved anvendelse af vikarer på specialinstitutionen Kofoedsminde, besluttede Region Sjælland i foråret 2019 at få revisionsfirmaet BDO til at lave en ekstern revisionsundersøgelse af institutionen.