 |
De Måske FarligeEfterfølgeren til Beboernes Stemme. En kvantitativ opfølgning på den første rapport som byggede på beboerinterview. I De Måske Farlige” er der fokus på det som kan dokumenteres skriftligt: Hvor længe er man anbragt på Kofoedsminde? Hvor gamle er de? Hvilke forseelser er de dømt for? Hvor mange gange er de dømt? Hvilke forhold kom de fra? Hvordan var deres opvækst- og skole forhold. Hvordan skiller de dømte udviklingshandikappede sig ud i forhold til andre dømte. Ikke så meget, men hvorfor ”straffes” de så hårdere, når nu de er straffri? Læs rapporten her
Citation Holst, S. (2022). Beboernes stemme : Beretninger om et system. Rødby, Kofoedsminde og Aalborg Universitet. |
|
|
Resonans i dialogisk baseret ledelsesudviklingLone Hersted Fra Aalborg Universitet og Charlotte Reimert Munch fra Kofoedsminde har skrevet kapitlet ” Resonans i dialogisk baseret ledelsesudvikling”. Med inspiration fra den tyske sociolog og politolog Hartmut Rosa og den australske terapeut og socialarbejder Michael White, undersøger kapitlet hvordan resonans kan understøtte organisatoriske læring. Kapitlet omhandler et aktionsforskningsprojekt der gennemføres af Charlotte i samarbejde med gruppen af afdelingsledere på Kofoedsminde. Kapitlet handler om, hvordan ”resonante svingninger” opstår i forbindelse med coachende samtaler, når ledergruppen lytter til hinanden, og giver bevidnende feedback på deres kollegers fortællinger. Kapitlet undersøger hvordan disse faciliterede sociale fællesskaber kan understøtte nye fortællinger der emergerer – fortællinger der peger ud i fremtiden, og derved kan nuancere ledernes perspektiver og give mulighed for nye handlinger. Kapitlet udgives i antologien ”Resonans i organisationer – Ledelse, trivsel og læring”, som netop er udkommet. Du kan læse mere om udgivelsen her. Du kan også læse indhold og førstekapitel der bl.a. præsenterer kapitlerne her her.
Citation Hersted,L. og C. R. Munch (2023) Resonans i dialogisk baseret ledelsesudvikling. I: Resonans i organisationer: Ledelse, trivsel og læring. L. Hersted og Frimann. S. København, Samfundslitteratur. |
|
|
Offenders with Neurodevelopmental Disorders in Four Nordic CountriesErik Søndenaa fra NTNU/Trondheim har sammen med Søren Holst fra Kofoedsminde skrevet et kapitel om arbejdet og tilgangen til mennesker med udviklingshandikap, som begår kriminalitete i henholdsvis Norge, Danmark Sverige og Finland. Kapitlet er et bidrag til en større antologi. Du kan læse mere om udgivelsen her. Og du kan læse indhold og forord her.
Citation Søndeaa, E. and S. Holst (2023). Offenders with Neurodevelopmental Disorders in Four Nordic Countries. IN: Forensic Aspects of Neurodevelopmental Disorders: A Clinician’s Guide. J. M. McCarthy, R. T. Alexander and E. Chaplin. Cambridge, Cambridge University Press. |
 |
RISK-RapportenEn undersøgelse af anvendelsen af BVC i den socialpædagogiske praksis på Kofoedsminde. Over sommeren 2022 blev der besluttet en opstramning af de restriktioner som scoringerne i BVC medfører for vores beboere. Dette skabte en debat, både blandt medarbejdere og ledere, om den måde vi anvender BVC på i det daglige arbejde på Kofoedsminde. I denne debat blev det tydeligt, at der var meget divergerende meninger til hvordan vi anvender BVC, hvorfor vi anvender BVC og det rimelige i at vi anvender BVC. Det blev derfor besluttet at søsætte RISK-Projektet. Rapporten danne aktuelt grundlag for at der er igangsat projekt som skal genstarte anvendelsen af BVC så der er ensartethed og konsensus i hvordan BVC anvendes på Kofoedsminde i fremtiden.
|
|
Den etiske opmærksomhed i dialogen er afgørendeArtiklen udspringer af et aktionsforskningsprojekt, hvor mellemledergruppen på Kofoedsminde deltager som medforskere, og undersøger deres egen ledelse gennem dialoger om ledelse. I projektet læggers der vægt på hvordan medforskernes dialogiske processer kan give mulighed for at åbne op for nye perspektiver på deres komplekse ledelsesopgaver. Formålet med aktionsforskningen er at medforskerne får mulighed for at vende blikket mod hinanden og, i et dialogisk samspil, kan forsøge at få dialogen og fortællingerne til at hænge socialt sammen og derved understøtte deres agenthed som ledere. Dermed bliver etikken hvormed aktionsforskeren faciliterer møderne væsentlige. Artiklen fokuserer særligt på to etiske opmærksomhedspunkter; 1) hvordan der kan åbnes for dialoger der udfolder medforskerne ekspertise, og 2) hvordan kan medforskernes inddragelse i analysen af deres egne fortællinger bidrage til den processuelle ledelsesudvikling? Artiklen er peer-reviewed Artiklen kan downloades her https://doi.org/10.54337/academicquarter.vi24.7258 Citation Munch, Charlotte Reimert. 2022. “Ledelsesudvikling I Et Samskabende Aktionsforskningsprojekt: Etiske opmærksomhedspunkter Som Intern Aktionsforsker”. Academic Quarter | Akademisk Kvarter, nr. 24 (maj):163-79. https://doi.org/10.54337/academicquarter.vi24.7258. |
|
|
Fælles praksis, individuel praksis og standardiserede metoder på KofoedsmindeArtiklen beskriver og forholder sig til to forskellige tilgange eller faglige diskurser, som man anvender i det socialpædagogiske arbejde på Kofoedsminde. ”Den standardiserede tilgang”, som kobles til en sundhedsfaglig diskurs og ”Den individbaserede tilgang” som kobles til en socialpædagogisk diskurs. Artiklen giver et kort overblik over indholdet i de to tilgange og fremhæver nogle af de positive og negative effekter begge tilgange indeholder. Det konkluderes blandt andet, at det giver god mening at anvende begge tilgange i Kofoedsmindes praksis, men at det er vigtigt, at man er bevidst om hvor man står, når man agerer i den daglige praksis.
Artiklen kan findes her. Citation Holst S. Fælles Praksis, Individuel praksis og standardiserede metoder på Kofoedsminde. Handicaphistorisk Tidsskrift / Historisk Selskab for Handicap og Samfund. 2022(47):19.
|
 |
Beboernes StemmeBeboerenes Stemme er en rapport baseret på en række beboerinterview. Rapportens formål er at give ordet til denne minoritet, for dermed at få en større forståelse og indsigt i beboernes liv; at få en større indsigt i, hvad beboerne oplever har været årsagerne til deres kriminalitet, og beskrive deres kriminelle løbebane. Endelig at undersøge, hvordan de har oplevet den hjælp eller støtte, de har modtaget fra samfundet og Kofoedsminde, eller manglen på samme. Navnlig tre fund er værd at se nærmere på. En del af beboerne manglende forståelse af begrebet straffrihed. De er juridisk set fritaget for straf, men oplever sig i høj grad at de bliver straffet. Den kafkaske jura. De oplever et system som de ikke kan gennemskue og kan ikke se hvordan de skal kunne “komme ud” igen. Umyndiggørelse. Flere oplever at være frataget basale rettigheder, som at bestemme hvad de skal have at spise eller hvornår de skal i seng. Dette er tre vigtige fund, men der er meget mere og mange flere nuancer i beboerenes stemme. Rapporten kan findes her.
Citation Holst S. Beboerens stemme, Beretninger om et system. Rødbyhavn; 2022. |
 |
Forensic intellectual disability services: differences in staff perspectives in the Danish and Norwegian systemsForskningsprojektet er udført af Eskil Nyhus og Erik Søndenaa fra henholdsvis ”Sentral fagenhet for tvungen omsorg, Brøset” og ”Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet” NTNU. Fra Danmark deltager Charlotte Munch og Søren Holst. Begge ansat på Kofoedsminde og tilknyttet Aalborg Universitet. Projektet er publiceret i Journal of Intellectual Disabilities and Offending Behaviour Artiklen, der er den første af to, er gennemført blandt medarbejdere der arbejder med udviklingshæmmede domfældte i sikrede organisationer. Den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med over 400 deltagere fra begge lande, og ser på hvilke forskelle og ligheder der er på henholdsvis danske og norske medarbejderes oplevelser af deres arbejdsidentitet og organisationskultur. Umiddelbart er der mange ligheder, men også interessante forskelle. Læs mere i nyheder eller på forlagets hjemmeside. Eller hent den fulde artikel i en Author Accepted Manuscript udgave her. Artiklen er peer-reviewed Citation Nyhus, E., Holst, S., Munch, C. and Søndenaa, E. (2021), “Forensic intellectual disability services: differences in staff perspectives in the Danish and Norwegian systems”, Journal of Intellectual Disabilities and Offending Behaviour, Vol. 12 No. 2, pp. 75-83. |
 |
Tal & Tendenser 2019Kofoedsminde har haft et tydeligt fald i antallet af magtanvendelser. Det viser tallene i Kofoedsmindes årsrapport, Tal & Tendenser 2019. Rapporten omtaler desuden et fald i bruges af eksterne vikarer, og den sætter tal på de boliger, som Kofoedsminde kan tilbyde beboerne. Tal & Tendenser 2019 blev forsinket på grund af Corona-nedlukningen i foråret. |
 |
Ledelse som organisatorisk udviklingsressourceFor tiden gennemfører Kofoedsminde en uddannelse af alle medarbejdere til Fælles Praksis. Den nye fælles tilgang og praksis stiller store krav til ledelsen i afdelingerne. Gennem det sidste år, har Kofoedsmindes gruppe af afdelingsledere derfor arbejdet sammen i et procesforløb. Her drøfter lederne deres ledelse og deres samarbejde med de medarbejdergrupper, der arbejder tæt på beboeren. Forløbet fortsætter, da ledergruppen vurderer det givende for deres ledelsespraksis. Samarbejdet foregår sammen med Tine Kirsted, der til daglig er Klinisk koordinerende uddannelsesansvarlig sygeplejerske i en sygehusafdeling og Charlotte Munch der er udviklingskonsulent på Kofoedsminde med særligt fokus på læringsforløb i Fælles Praksis og kompetenceudvikling set i et organisatorisk perspektiv. Tine og Charlotte er har udarbejdet denne opgave, om det seneste forløb. Den er en del af deres studie ved Aalborg Universitet hvor de tager en Master i Procesledelse og Organisatorisk Forandring. Efter at være sat på pause på grund af corona genoptages samarbejdet med ledergruppen her i efteråret 2021. |
 |
Faglig identitet og funktion i arbejdet for mennesker med kognitive problemerKjeld Høgsbro, Mette Rømer og Søren Holst Artiklen er publiceret i Tidsskrift for Socialpædagogik. Den kan ikke downloades direkte på grund af ophavsrettigheder, men du kan klikke på linket på billedet og se et resume. Du kan også købe tidsskriftet eller låne det på biblioteket. Artiklen er peer-reviewed Citation: Høgsbro, Kjeld, Mette Rømer, og Søren Holst. 2020. “Faglig identitet og funktion i arbejdet for mennesker med kognitive problemer”. Tidsskrift for Socialpædagogik 23(1):67–78
|
|
Firesetters With Intellectual Disabilities in DenmarkArtiklen tager udgangspunkt i vores brandstifterprojekt. I denne artikel opsummeres resultaterne og de sættes i relation til international forskning på området. Ud over Søren Holst og Dorte Lystrup , som udfærdigede brandstifter rapporten i 2103, er den engelske psykolog og specialist i brandstiftere med udviklingshæmning John Taylor fra Northumbria University i Newcastle medforfatter på artiklen Der linkes til et “Author Accepted Manuscript“, som er den endelige udgave af artiklen, inden formatering til tidsskriftet. Den originale artikel kan du finde her. Den kræver dog at man abonnerer på tidsskriftet eller køber adgang til artiklen. Du kan også bestille den fra biblioteket. Artiklen er peer-reviewed Citation: Holst Søren, Lystrup Dorte, og John T. Taylor. 2019. “Firesetters with intellectual disabilities in Denmark”. Journal of Intellectual Disabilities and Offending Behaviour 10(4):72–81. |
 |
Fælles Praksis 2.0samler den faglige og organisatoriske kerne i den socialpædagogiske indsats på Kofoedsminde. Fælles Praksis er et samleord for hele den socialpædagogiske indsats på Kofoedsminde. Det omfatter: Vores værdigrundlag Vores tilgange Vores metoder og værktøjer IMPLEMENTERES PÅ HELE KOFOEDSMINDE – FRA 2019 Fra efteråret 2019 begynder arbejdet med at implemente-re Fælles Praksis 2.0. Tre afdelinger gennemfører et ud-dannelses- og udviklingsforløb . Efteråret 2020 starter yderligere 3 afdelinger, og efteråret 2021 yderligere 3. Frem til sommeren 2020 udvikler vi et system til at følge op på og støtte det konkrete arbejde i afdelingen med Fælles Praksis i forhold til hver enkelt beboer. Læs hele beskrivelsen af Fælles praksis 2.0 her
|
 |
Tal og tendenser Kofoedsminde 2018Her sætter vi tal på nogle af de forhold, der præger vores hverdag. Hvor det har været muligt, trækker vi trådene bagud, så læseren får et indtryk af vores forandring og udvikling over tid. Vi håber tallene kan være med til at øge indsigten i, hvad Kofoedsminde (også) er for en størrelse. I år har vi valgt at sætte to emner i fokus, nemlig dels udviklingen i affekthandlinger og registrerings-værktøjet SOAS-R og dels Kofoedsmindes kompe-tencer og kompetenceudvikling. Det er vores ambition at kunne udgive et Tal & tendenser hvert år, og vi vil fortsætte ideen med at gå lidt bagom nogle af tallene. God læselyst her!
|
 |
Mellem topstyring og improvisationEn PhD afhandling der undersøger, hvordan standardiserede metoder til voldsforebyggelse og konflikthåndtering anvendes på Kofoedsminde. Studiet undersøger, hvordan de standardiserede metoder fremmes og påvirkes af styringsmæssige og faglige diskurser udefra. Der er desuden fokus på hvordan metoderne bidrager til udvikling af praksis. Studiet viser blandt andet, at den kompleksitet der er i arbejdet med de domfældte gør, at standardiserede metoder ikke altid passer ind i Kofoedsmindes kontekst og kerneopgave. Det socialpædagogiske personale finder derfor alternative og mere adækvate anvendelser af metoderne, som de tilpasser den kontekstuelle virkelighed, som de arbejder i i deres hverdag. De standardiserede metoder bliver dermed medvirkende til at styre det socialpædagogiske arbejde, men styringen af praksis ender med at ligge lokalt, hos det socialpædagogiske personale på afdelingerne, i praksis Læs afhandlingen her Citation: Holst, S. (2018). Mellem topstyring og improvisation: Standardiserede metoder til voldsforebyggelse og konflikthåndtering i den socialpædagogiske indsats med domfældte udviklingshæmmede. Aalborg Universitetsforlag. Aalborg Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Ph.D.-Serien |
 |
Værdigrundlag for Kofoedsmindes socialfaglige arbejde”Det står vi for” er titlen på en pjece, der i kort form samler de væsentligste værdier for Kofoedsmindes socialfaglige arbejde. Mere end 50 medarbejdere og ledere har sammen udviklet en ny fælles Tilgang og Praksis, som i de kommene år implemenetres på hele Kofoedsminde. Den lille pjece sætter ord på det værdimæssige fundament for Tilgang og Praksis. Den kan også fås i en trykt udgave. Den mere omfattende beskrivelse af den ny Tilgang og Praksis kan også læses på nettet og fås i en trykt udgave. Kontakt Kofoedsminde, hvis du gerne vil have en af de trykte pjecer tilsendt.
|
 |
Tilgang og praksis på Kofoedsminde – Kofoedsminde modellen
|
 |
Udviklingshæmmede BrandstiftereBrandstifterprojektet er et kvantitativt og kvalitativt forskningsprojekt, der afdækker området Projektet modtog støtte fra Trygfonden og blev afviklet fra 2011 – 2013. Projektet er først og fremmest et epidemiologisk studie. 2. reviderede udgave 2015
Citation: Holst, Søren, og Dorte Lystrup. 2013. Brandstiftelse. Hærværk, kommunikation eller fascination. En undersøgelse af udviklingshæmmede brandstiftere. Rødbyhavn: Kofoedsminde / Region Sjælland |
 |
Kofoedsmindes værdigrundlag for 2012Arbejdet med værdier er en non stop proces. Man kan aldrig læne sig tilbage og hvile på laurbærrene,for man bliver aldrig færdig. Sådan er det også på Kofoedsminde. Lige så længe Kofoedsminde har eksisteret har der løbende været en debat om værdier. Hans Christian Hansen f. 1951-09-24 (red.) |
 |
Pårørendeundersøgelsen 2010En undersøgelse af hvordan de pårørende oplever at have et familiemedlem anbragt på Kofoedsminde.
|
