Forskning

Vores udviklingskonsulent Charlotte Reimert Munch er i gang med et aktionsforskningsprojekt. I den forbindelse har hun skrevet kapitellet ”Resonans i dialogisk baseret ledelsesudvikling” sammen med Lene Hersted fra Aalborg Universitet. Med inspiration fra den tyske sociolog og politolog Hartmut Rosa og den australske terapeut og socialarbejder Michael White, undersøger kapitlet, hvordan resonans kan understøtte organisatoriske læring.

Kapitlet omhandler et aktionsforskningsprojekt, der bliver gennemført af Charlotte i samarbejde med gruppen af vores afdelingsledere. Kapitlet handler om, hvordan ”resonante svingninger” opstår i forbindelse med coachende samtaler, når ledergruppen lytter til hinanden, og giver bevidnende feedback på deres kollegers fortællinger.

Kapitlet undersøger, hvordan disse faciliterede sociale fællesskaber kan understøtte nye fortællinger der kommer frem – fortællinger, der peger ud i fremtiden, og derved kan nuancere ledernes perspektiver og give mulighed for nye handlinger.

Artiklen udspringer af et aktionsforskningsprojekt, hvor mellemledergruppen på Kofoedsminde deltager som medforskere, og undersøger deres egen ledelse gennem dialoger om ledelse.

I projektet læggers der vægt på hvordan medforskernes dialogiske processer kan give mulighed for at åbne op for nye perspektiver på deres komplekse ledelsesopgaver. Formålet med aktionsforskningen er at medforskerne får mulighed for at vende blikket mod hinanden og, i et dialogisk samspil, kan forsøge at få dialogen og fortællingerne til at hænge socialt sammen og derved understøtte deres agenthed som ledere.

Dermed bliver etikken hvormed aktionsforskeren faciliterer møderne væsentlige. Artiklen fokuserer særligt på to etiske opmærksomhedspunkter; 1) hvordan der kan åbnes for dialoger der udfolder medforskerne ekspertise, og 2) hvordan kan medforskernes inddragelse i analysen af deres egne fortællinger bidrage til den processuelle ledelsesudvikling?

Artiklen kan downloades her

Citation

Munch, Charlotte Reimert. 2022. “Ledelsesudvikling I Et Samskabende Aktionsforskningsprojekt: Etiske opmærksomhedspunkter Som Intern Aktionsforsker”. Academic Quarter | Akademisk Kvarter, nr. 24 (maj):163-79. .

Kofoedsminde har siden 2017 arbejdet på at skabe en ny og fælles socialpædagogisk praksis. Indsatsen er siden 2019 blevet fulgt og evalueret af en gruppe forskere. Nu er forskernes rapport udkommet, og den viser, at Fælles Praksis virker. Ideerne bag den nye fælles praksis på Kofoedsminde holder vand og bliver skridt for skridt til virkelighed, fortæller rapporten.

Forskerne har sammenholdt Kofoedsmindes ideer og ønsker for en bedre og mere virksom praksis med den konkrete praksis ude på fire afdelinger. Disse afdelinger var blandt de første til at blive uddannet i Fælles Praksis. Midt i forløbet kom Coronapandemien og spændte ben for afdelingernes uddannelsesprogram, men på trods af det, kan forskerne se tydelige resultater:

”Implementeringen af visse af komponenterne i Fælles Praksis er kommet langt i evalueringsperioden. Det gælder i særdeleshed Beboerudviklingssamtaler (BUS-samtaler)… Data tegner et billede af en implementeringsproces, som har gjort mærkbare fremskridt på alle fire afdelinger… Covid-19-pandemien har direkte og indirekte haft stor betydning i den forbindelse. Implementeringsarbejdet er dog nået langt nok til, at potentialet i Fælles Praksis er blevet underbygget i løbet af evalueringsperioden.”

Forskernes rapport blev præsenteret på en seminar på Kofoedsminde onsdag den 9. marts.

Download hele rapporten

Vi har tidligere lavet et forskningsprojekt om brandstiftelse forårsaget af udviklingshæmmede, Projektet blev udført af Faglig Chef Dorte Lystrup og Udviklings- og forskningskonsulent Søren Holst, med støtte fra trygfonden. Den endelige rapport om brandstifterne kan findes under ”Udgivelser”.

Søren Holst og Dorte Lystrup udgav i 2019 en artikel om brandstifterprojektet i samarbejde med den engelske psykolog og forsker John Taylor fra Northumbria University. John er blandt andet specialist i området “udviklingshæmmede brandstiftere”, og har mange års erfaring i behandling og forskning inden for feltet. I denne artikel inddrages yderligere forskning fra UK. Artiklen har gennemgået peer review og er publiceret i ”Journal of Intellectual Disabilities and Offending Behaviour” i et temanummer om udviklingshæmmede brandstiftere.

JIDOB har open access og artiklen er lagt ud under “Udgivelser” i en såkaldt “Author Accepted Manuscript” version.

Søren Holst har i sin Ph.d.-afhandling undersøgt, hvordan standardiserede metoder fungerer i den socialpædagogiske praksis på Kofoedsminde. Afhandlingen blev forsvaret og godkendt d. 29. januar 2019. En vigtig konklusion i denne afhandling er at standardiserede metoder ofte anvendes på alternative måder i praksis. Dette medfører at praktikerne tilpasser og videreudvikler metoderne, således at de kommer til at passe ind i den aktuelle kontekst. Afhandlingen lægger dermed op til en kritisk tilgang i anvendelse og implementering af metoder i den socialpædagogiske praksis.

Kjeld Høgsbro og Mette Rømer, begge Aalborg Universitet, har sammen med Søren Holst, Kofoedsminde, skrevet artiklen ”Faglig Identitet og Funktion i Arbejdet for Mennesker med Kognitive Problemer”.

Artiklen er publiceret i Tidsskrift for Socialpædagogik 23. årg. nr. 1, 2020

Artiklen bygger på 10 forskellige undersøgelser, der er foretaget af forfatterne gennem en årrække, og identificerer de problematikker der ligger i arbejdet med mennesker med udfordrende adfærd som har forskellige former for kognitive udfordringer som demenslidelser, autismespektrumforstyrrelser og udviklingshæmning. Artiklen diskuterer undersøgelsernes resultater og forsøger på denne baggrund at indkredse de faglige kompetencer, socialpædagoger skal have, når de i deres arbejde skal støtte mennesker der kognitivt fungerer atypisk. Artiklen konkluderer blandt andet, at dette arbejde i høj grad er relationsorienteret, og opstiller på denne baggrund en række mere konkrete bud på kravene til det socialpædagogiske arbejdes rammer og organisering. Endvidere sætter artiklen fokus på, at strukturer og metoder ikke kan stå alene, men skal understøttes af det pædagogiske personales viden om og relation til det enkelte menneske, som de er sat til at hjælpe.

”Beboernes Stemme” er et projekt der sætter fokus på en unik problematik. Nemlig hvordan vi behandler en gruppe mennesker, der er defineret ved en nedsat funktionsevne, og dermed svage medborgere. En gruppe der i følge straffeloven er uegnede til straf, og som samtidigt har begået forbrydelser af en art som gør, at vi ikke mener at det er forsvarligt, at de er på fri fod, og dermed anbringes på et bosted med sikre afdelinger.

Vi giver ordet til beboerne for dermed at få en større forståelse af det system, som de er blevet en del af, og samtidigt få en indsigt i beboernes liv før og under deres ophold på Kofoedsminde, og senere deres drømme for fremtiden efter Kofoedsminde.

Projektet skal give en større indsigt i beboernes oplevelser omkring deres kriminalitet og give et indblik i deres liv. Vi vil også se på hvordan beboerne har oplevet den hjælp eller støtte de har modtaget fra samfundet, deres møde med retssystemet og hvordan de har oplevet opholdet på Kofoedsminde.

Projektet vil give en beskrivelse af et unikt system med stor vægt på beboernes egne oplevelser og munder ud i en rapport, der kan anvendes som et bidrag i debatten om Kofoedsmindes målgruppe.

Arbejdskultur og arbejdsidentitet hos ansatte på afdelinger for domfældte udviklingshæmmede Del I og II

Dette forskningsprojekt udføres i samarbejde med den norske ”Sentral fagenhet for tvungen omsorg” og Norges Teknisk- Naturvidenskabelige Universitet. Dette projekt vil se på de ansattes arbejdsidentitet og organisationskultur. Fokus er at undersøge, hvad det er der virker for den enkelte medarbejder, og hvad der kan være medvirkende faktorer til, at de ansatte får et bedre arbejdsliv. Denne viden kan bidrage til, at vi bliver bedre til at klæde vores medarbejdere på, med udgangspunkt i medarbejdernes egen viden og erfaring, og til gavn for Kofoedsminde beboere. Projektet gennemføres af Erik Søndenaa og Eskil Nyhus fra Sentral Fagenhet for Tvungen Omsorg og NTNU, Trondheim samt Charlotte Munch og Søren Holst fra Kofoedsminde. Projekt I udmunder i en videnskabelig artikel, som blev publiceret i forsommeren 2021. Se her. Artiklen bliver fulgt op af et efterfølgende projekt II, hvor fundene fra projekt I. vil blive yderligere uddybet.

Vores tredje igangværende forskningsprojekt er en validering af risikovurderingsværktøjet Brøset Violence Checklist, BVC. BVC er valideret flere gange i arbejdet med patienter i en psykiatrisk kontekst, men der eksisterer ikke en validering af dette meget anvendte værktøj, i forhold til arbejdet med udviklingshæmmede. Det råder vi bod på nu.

Projektet udføres i fællesskab af Jacob Hvidhjelm fra Psykiatrisk Center Sankt Hans og Roger Almvik NTNU / Brøset, Trondheim og Søren Holst Kofoedsminde, og forventes færdigt i starten 2023.

Forskning i Fælles Praksis er et følgeforskningsprojekt der ser på det allerede igangværende praksisudviklings projekt ”Tilgang og Praksis på Kofoedsminde”. Denne følgeforskning bliver udført som en udviklingsevaluering, og vil strække sig over omkring to år, og følge og afsluttes midt i 2021. Dette projekt er en del af Region Sjællands forskningsstrategi på det sociale område, og blev sat i udbud i midten af januar i 2019. Projektet finansieres af Region Sjælland, og udføres af DEFACTUM, Region Midtjylland.

Erik Søndenå fra Norges Teknisk- Naturvidenskabelige Universitet arbejder sammen med Søren Holst på et kapitel til en antologi der omhandler flere aspekter af arbejdet med mennesker der er udviklingshæmmede eller lider af udviklings- og/eller opmærksomhedsforstyrrelser, og som har begået kriminalitet. Kapitlets arbejdstitel er ” Offenders with neurodevelopmental disorders and/or intellectual disabilities in four Nordic countries”, og er et beskrivende kapitel, som ser på lovgivning, behandling og tilgange i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Kapitlet er nu godkendt af redaktionen, og vi afventer udgivelsen. Redaktionen består af Dr Jane McCarthy, Dr Regi Alexander og Professor Eddie Chaplin og antologiens forventede titel er «Forensic Aspects of Neurodevelopmental disorders: A Clinician’s Guide» og udgives af Cambridge University Press.

Ledelses- og organisationsudvikling i et narrativt, samskabende aktionsforskningsprojekt

Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med Kofoedsmindes 10 afdelingsledere, der er optaget af ledelse i en dilemmafyldt hverdag. Lederne inddrages som medforskere i refleksive processer der kan åbne op for det multiperspektiviske, med det formål at initiere samskabelse af distribueret ledelse der kan understøtte ledernes agenthed. Med dette afsæt omhandler projektets dialogiske refleksive processer elementer som medhedstænkning, perspektivdeling, idéudvikling, meningsskabelse og samskabelse af nye handlemuligheder.
Det er hensigten at denne refleksive proces vil skabe organisatorisk forandring og danne grundlag for at undersøge hvordan organisationens narrativer bevæger sig i takt med at afdelingslederne gennemfører prøvehandlinger i forbindelse med deres ledelsespraksis.
Forskningsprojektet gennemføres af Kofoedsmindes udviklingskonsulent og Ph.d.-studerende Charlotte Munch. Kofoedsminde har entreret med Aalborg Universitet – Institut for Kultur og Læring – der superviserer i forhold til det metodiske og forskningsmæssige afsæt.

Første del af vores norsk, danske forskningsprojekt er nu offentliggjort i ”Journal of Intellectual Disabilities and Offending Behaviour”.

Artiklen har fået titlen: Forensic intellectual disability services: differences in staff perspectives in the Danish and Norwegian systems.

Forskningsprojektet er udført af Eskil Nyhus og Erik Søndenaa fra henholdsvis ”Sentral fagenhet for tvungen omsorg, Brøset” og ”Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet” NTNU. Fra Danmark deltager Charlotte Munch og Søren Holst. Begge ansat på Kofoedsminde og tilknyttet Aalborg Universitet.

Artiklen er gennemført blandt medarbejdere der arbejder med udviklingshæmmede domfældte i sikrede organisationer. Den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med over 400 deltagere fra begge lande, og ser på hvilke forskelle og ligheder der er på henholdsvis danske og norske medarbejderes oplevelser af deres arbejdsidentitet og organisationskultur, og umiddelbart er der mange ligheder, men også interessante forskelle.

Et interessant fund er, at man blandt de norske ansatte oplever at befinde sig i et mere stift og struktureret system i langt højere grad en danske ansatte. På den anden side oplever danskere at deres arbejdsplads er signifikant mere præget af mistro og mistænksomhed end deres norske kolleger.

Hvorfor der er disse forskelle, og hvordan de italesættes, kan være mange. Dette fokus, at få øje på de fragmenterede fortællinger om arbejdsidentitet vil være i fokus på vores videre arbejde med projektet, hvor vi påtænker at udføre en række fokusgruppeinterview.

Lige nu er det vores arbejdshypotese at disse forskelle udspringer af, at de to lande har rodfæstet behandlingen af de domfældte udviklingshæmmede i to forskellige fagområder. I Norge uddannes medarbejderne til at gennemføre behandlingen indenfor sundhedsområdet, som har et naturvidenskabeligt udspring og som historisk er sundhedsfagligt organiseret. I Danmark er personalet uddannet inden for en pædagogisk tradition, med et fokus på det pædagogiske, psykologiske og relationelle. Denne forskel medfører at organiseringen af arbejdet er forskelligt funderet i de to lande, hvilket gør det interessant at undersøge medarbejdernes oplevelse af denne forskel.

Det bliver interessant at se hvad det videre arbejde frembringer.