Faglighed og metoder

Vores specialviden ligger i en årelang erfaring med målgruppen og i at håndtere vores målgruppes udfordrende og til tider udadreagerende adfærd, så det er specialpædagogisk hensigtsmæssigt. På tværs af organisationen uddanner vi alle medarbejdere i følgende faglige tilgange og metoder:

• Low arousal: En faglig tilgang med fokus på at forebygge konflikters opståen. Formålet er at få stressniveauet ned, som ofte er årsag til problemskabende adfærd. Det skaber rum til at arbejde relationelt med borgerens udvikling.
• BVC (Brøset Violence Checklist): En metode til vurdere risikoen og sandsynligheden for, at borgeren får en udadreagerende, aggressiv adfærd inden for de næste 24 timer. Er der risiko for det, fortæller BVCs Interventionsplaner, hvordan medarbejderen bedst muligt kan arbejde med borgeren for at stoppe eller minimere en problemskabende adfærd.
• SOAS-R (Staff Observation Aggression Scale – Reviced): En metode vi bruger til at registrere og analysere opstået aggression og trusler. Registreringen skal sikre, at årsagen til aggressioner og trusler bliver kendt og dokumenteret som grundlag for forebyggelsesindsatsen. Hvis der eksempelvis sker mange konflikter i forbindelse med vagtskifte, kan vi overveje at tilpasse rutinerne ved vagtskifte, så skiftet sker mere skånsomt. Samtidig vurderer det enkelte team hvilke faglige tilgange, der er relevante at arbejde med i forholdet til den enkelte borger.

Tilgange:

• Anerkendende tilgang, der fokuserer på anerkendelse og værdsættelse. Formålet er at motivere til positiv forandring hos den enkelte borger.
• Relationspædagogisk tilgang, der fokuserer på samspillet mellem mennesker. Formålet er at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid.
• Det fælles tredje, der fokuserer på fællesskabet - det at gøre noget sammen. Det kan være en oplevelse, en arbejdsproces, eller en aktivitet, hvor vi i fællesskab udretter noget. Formålet er at arbejde med relationer gennem de sociale interaktioner.
• Strukturpædagogisk tilgang, der fokuserer på at skabe regelmæssighed og struktur i en borgers hverdag. Formålet er at gøre dagen overskuelig, forudsigelig og rolig.
• Ressourceorienteret tilgang, der fokuserer på den enkelte borgers ressourcer. Formålet er at se muligheder i stedet for begrænsninger i forhold til borgerens udvikling.
• Kognitiv tilgang, der fokuserer på sammenhængen og den gensidige påvirkning mellem tanker, følelser, krop og handlinger. Formålet er at ændre tanker eller handling og derved opnå mere positive følelser.