Anbringelse, modtagepligt og varetægt
Anbringelse
Vores daglige socialpædagogiske arbejde ligger i krydsfeltet mellem det strafferetslige system, det sociale system, det voksenpædagogiske system og det psykiatriske. Man kan blive anbragt på en af vores afdelinger, når man:
- Er straffri efter straffelovens §16 og får en foranstaltningsdom efter straffelovens §§68, 68a, 69, 69a
- Bliver varetægtsfængslet i surrogat efter retsplejelovens §765.
Anbringelse kræver som hovedregel en beslutning fra justitsmyndighederne – en dom, en domsændring eller en kendelse. Det, at være underlagt både lov om social service, retsplejeloven og straffeloven, kan give nogle dilemmaer i det daglige arbejde.
Derfor skal vores personale kende til de gældende love og regler og hvilke socialpædagogiske udfordringer, det giver i det daglige arbejde.
Modtagepligt
I henhold til lovgivningen har vi modtagepligt. Modtagepligt betyder, at vi skal tage imod dem, der har dom til sikret institution og dom til institution med mulighed for anbringelse i lukket/sikret afdeling. Vi har også pligt til at tage imod udviklingshæmmede mennesker i surrogat for varetægtsfængsel og - hvis det er nødvendigt, sørge for at lave en mentalobservation under anbringelsen.
Varetægt
Vi tager imod personer i surrogat for varetægtsfængsel. Surrogat er opbevaring for politiet. Personerne kan komme med meget kort varsel, og vi har modtagepligt. Da en varetægtsanbragt ikke er dømt, må vores ansatte ikke tale med beboeren om sagen.
Når der kommer en varetægtsarrestant, skal vi handle ud fra de afgørelser om indskrænkninger, som dommeren træffer. Vi forholder os til de oplysninger, vi får ved kendelse og efterfølgende fristforlængelser (besøgs- og brevkontrol – inddragelse af mobil og PC). Det betyder, at vi ikke har lovhjemmel til at inddrage mobil og PC.
De beboere i varetægtssurrogat, som er omfattet af vores ikke-lovmedholdelige indgreb, skal have udleveret mobil og PC. Det er politiet, der beslutter, hvilke udgangsbestemmelser en varetægtsanbragt er underlagt.
Beboere i surrogat for varetægtsfængsel kan også have besøgskontrol. Det vil sige at de ikke må få besøg af andre end dem, politiet giver tilladelse til. Hvis der er besøgskontrol, skal det altid stå på beboerens side i Sensum. Her står der også, hvem der har tilladelse til at besøge.
Beboerne må dog altid få besøg af sagsbehandler, advokat og bistandsværge.
Personer i surrogat for varetægtsfængsel kan have brevkontrol. Det betyder, at al post som personerne vil sende eller modtage, skal sendes til politiet. Politiet gennemlæser og eventuelt videresender brevene. Det skal altid stå på beboerens side i Sensum, hvis en beboer i varetægt har brevkontrol.
Hvis en beboer i varetægt har telefonkontrol, er det kun politiet, der kan give tilladelse til, at den anbragte må ringe - og i givet fald til hvem. Det kan også være, vi skal overvære samtaler for at sikre, der ikke bliver talt om beboerens sag. Beboerne må dog altid tale med sagsbehandler, advokat og bistandsværge.
Hvis der er telefonkontrol skal det altid stå på beboerens side i Sensum. Sensum er et socialfagligt system til alle medarbejdere på det sociale område og bruges også internt på Kofoedsminde.
Af hensyn til opklaringsarbejdet skal der søges om udgang fra afdelingen, når man er i varetægt. Ansøgninger skal begrænses og sker altid i samarbejde med visitationen. Hvis politiet skal inddrages i en sådan ansøgning, er det altid visitationen, der sender ansøgningen afsted.
De fleste, som er i varetægt, har ingen udgang. Oplysninger om udgang står i den enkelte beboers kommentarfelt i Sensum. Så er det tydeligt, hvilke udgangsregler der gælder for den pågældende.
Opdateret mandag den 2. dec. 2024