Gå til indhold

Hverdagen på Kofoedsminde

Er du nysgerrig på, hvordan hverdagen ser ud på Kofoedsminde? Du kan lave mange forskellige ting hos os. Læs for eksempel om vores tilbud Kometen.

Motion og kostvejledning

Som beboer på Kofoedsminde har du forskellige muligheder for aktiviteter eller motion – enten alene eller sammen med andre.

Vi har et lyst indendørs motionscenter og gode udendørs motionsredskaber. Der er en fodboldbane. Hver mandag er der fælles boldspil for alle, der har lyst. Vi spiller også krolf, svømmer, træner fodbold og meget andet.

Du kan blandt andet få hjælp, hvis du har sukkersyge, astma eller andet, og du skal have råd og vejledning til motion og kost.

Kometen

Vores beskyttede aktivitets- og beskæftigelsestilbud hedder Kometen. Kometen er åben i dagtimerne fra mandag til fredag. Formålet med Kometen er at skabe meningsfulde aktiviteter, hvor vi støtter din individuelle udvikling inden for:

  • Faglige og sociale færdigheder
  • At blive selvhjulpen
  • Livskvalitet.

Arbejdsopgaver og aktiviteter tager altid hensyn til dine individuelle forudsætninger, ønsker og interesser. Kometen planlægger også aktivitets –og samværstilbud, som for eksempel:

  • Sommerlejr
  • Sommerfest
  • Bevægelsestilbud.

I Kometen kan du tegne, male og lave kreative ting. Der er også et værksted med musik og medier, hvor du både kan spille musik og lave plakater. Har du lyst til håndværk, har vi et smedeværksted, et snedkerværksted og et brændehold.

Kometen har 6 værksteder, som har en bred vifte af opgaver inden for aktiviteter og beskæftigelse:

Kometens 6 værksteder

Årsplan:

På Kometen tilbyder vi også aktivitets – og samværstilbud flere gange om året. Aktiviteter og samværstilbud kan for eksempel være:

  • Fisketure
  • Sejlture
  • Påsketurnering
  • Sommerfest for borgere og pårørende
  • Spil dansk-koncert
  • Julefest.